
Principperne
Det olympiske regelsæt hviler på et sæt principper:
- Olympisme er en livsfilosofi, som forhøjer og kominerer en balanceret helhed af kroppens, viljens og sindets kvaliteter. Idet sports blandes med kultur og uddannelse, søger Olympisme at skabe en livsvej baseret på glæden ved at anstrenge sig, det gode eksempel og respekt for fundamentale universelle etiske principper.
- Målet for Olympisme er at placere sport i tjenesten for den harmoniske udvikling af mennesket; med udsigt til at promovere et fredfyldt samfund, som arbejder for at bevare menneskelig værdighed.
- Den Olympiske bevægelse er den samlede, organiserede, universelle og vedvarende handling af individer som er inspireret af Olympismens værdier - under IOCs øverste autoritet. Den dækker de fem kontinenter. Den når sin højde ved at bringe verdens atleter sammen ved den største sportsfestival: de Olympiske Lege. Dens symbol er de fem sammenslyngede ringe.
- Det er en menneskeret at dyrke sport. Hvert individ må have mulighed for at praktisere sport uden nogen form for diskrimination og i den Olympiske Ånd - som kræver gensidig forståelse med venskabets ånd, solidaritet og fair play. Sportens organisation, administration og ledelse skal kontrolleres af uafhængige sportsorganisationer.
- Enhver form for diskrimination med hensyn til land eller til personer på baggrund af race, religion, politik, køn eller på anden vis er ikke kompatibelt med at tilhøre den Olympiske bevægelse.
- Det kræver overensstemmelse med det Olympiske regelsæt og anerkendelse fra IOC at tilhøre den Olympiske bevægelse.
Citius, Altius, Fortius!
Det olympiske motto er: "Citius, Altius, Fortius". Det betyder: »Hurtigere, højere, stærkere« på latin. Hensigten er altså at, det vigtigste ved OL er at deltage, men ikke at vinde. Ligesom det vigtigste i livet ikke er triumfen, men kampen for den. Det essentielle er ikke det at have erobret, men at have kæmpet godt.
Mottoet blev introduceret ved OL i Paris 1924.
Brian Martin
Ikke alle er lige begejstrede for de olympiske lege. Nogle mener, at der er andre måder for verdens lande at bruge tid og penge sammen på.
Professor Brian Martin ved University of Wollongong, Australien har skrevet en del kritiske tekster mod de Olympiske lege igennem årene. Han har kritiseret OL i en større sammenhæng med resten af verdens udvikling samt i forhold til de fælles værdier, som kommer til udtryk i FNs menneskerettigheder.
Blandt andet har han opstillet 10 kritiske punkter for at protestere mod de olympiske lege.
- Nationalisme- IOC opstiller ingen særlige fællesstandarder for det land, som bliver udvalgt. Man understreger det nationale.
- Kommercialisme, som det ses via stærke monopoliserende sponsorater, salg af varer, tv-sendinger og andre medier.
- Konkurrence - derved bliver andre former for fysisk aktivitet, såsom deltagelse og samarbejde marginaliseret.
- Mandsdominans - Kvinder er en mangel både i komiteerne og som deltagere. Der bliver lagt vægt på styrke og hastighed. Hvis man lagde vægt på præcision og specifikke færdigheder, ville det give kvinder større chancer. Kvinder skal tilpasse sig til maskulin sport. (med mere vægt på konkurrence end på samarbejde).
- Racisme - OL er historisk baseret på europæisk elite og på vestlige sportsformer. Ikke-vestlige sportsformer og traditioner bliver i høj grad ignoreret. Tillige kan racisme mellem de enkelte OL-hold forekomme.
- Vold - flere sportsformer er skabt på baggrund af krig (boksning, bueskydning, kampsport). Tilskuere kan blive mere aggressive. Konkurrencesport reflekterer volden i samfundet, frem for at reducere vold i resten af samfundet.
- Berømthed - en kultur af berømmelse, som fokuserer på stjerner frem for almindelig deltagelse. Stjerner er ikke nødvendigvis gode rollemodeller, da de kun udvikler styrke på ét område, frem for fair play eller det at hjælpe andre. Vinderne bliver glamouriserede.
- Teknologisk intensivering - udstyr, træning, psykologi og resultatsforbedrende stoffer (legale og illegale). Den bedste cykel vinder frem for den bedste cyklist. Kroppe bliver behandlet som maskiner - som et mål til at vinde. Individer og lande som ikke har avanceret teknologi bliver handicappede. Dette forstærker racismen som er indbygget i OL.
- Tilskuere - det at være tilskuer til sportsbegivenheder integrerer dem i et dominerende værdisystem, hvor man konkurrerer for success. Dermed associeres selve livet som en konkurrence, hvor der er fair regler, at de fleste belønninger går til vinderne, og at taberne kun har sig selv at takke for, at de taber. Dette svarer også til at fastholde arbejdere i trædemøllen.
- Regeringers undertrykkelse - OL skaber begrænsning i frihed. De enorme publikumsmængder og OLs store symbolværdi betyder, at forskellige grupper vil ønske synlighed ved at forstyrre legene. Derfor er det nødvendigt med særlige love og masser af politi for at beskytte legene.
Det problematiske OL
Senest har der været meget kritik i forhold til at afholde OL i Beijing i 2008 på grund af mange årsager - men især er menneskerettigheder blevet kritiseret.
- Under Sommer-OL 1996 i Atlanta sprang en bombe i centrum af Centennial Park. To mennesker blev dræbt og over 100 andre sårede. Sagen er aldrig blevet opklaret.
- Sommer-OL 1992 i Barcelona var unik, fordi ingen nationer bokyottede legene.
- Ben Johnson fra Canada blev taget for doping 3 dage efter han satte verdensrekord i 100 meterløb ved sommer-OL 1988 i Seoul.
- Sovjetunionen og mange østeuropæiske lande boykottede sommer-OL i Los Angeles i 1984.
- Der var en massiv boykot af legene i Moskva i 1980, hvor mere end 60 lande udeblev - ledt an af USA.
- 22 afrikanske lande boykottede sommer-OL i 1976 i Montreal, fordi New Zealand havde spillet rugbylandskamp i Sydafrika.
- Det israelske hold blev angrebet af terrorister og taget som gidsler under sommer-OL 1972 i München. 11 atleter, 1 tysk betjent samt 5 gidseltagere blev dræbt.
- I Mexico i 1972 benyttede de sorte løbere sejrsskammelen til at demonstrere for "Black Power".
- og til sidst det berygtede OL: ved de olympiske lege i Berlin 1936 fik det nazistiske Tyskland lov til at fremvise sin totalitære ideologi.
Derudover har der være korrution i den internationale olympiske komité, samt mange andre større og mindre forhold, som er i skærende kontrast til "den olympiske ånd".
Læs mere på EMUs side om sommer-OL i Athen om sikkerheden.
På Wikipedia kan man slå op på Sommer-OL og Vinter-OL. Nederst på siden findes legenes årstal, og i hver artikel er der som regel nævnt de særligt problematiske begivenheder.
OL - sport og politik
Se undervisningsforløbet til historie i gymnasieskolen om sport som magtmiddel. Politik som blandes med sport, når menneskerettigheder, boykot og terrorisme kommer på tale i forbindelse med OL.
Kritikken i undervisningen
I gennemgangen af OL, kan man også inddrage de kritiske røster, som retter kritikken mod selve grundideen i de olympiske lege. Her er et par stykker nævnt:
- H. Lenskyj
- Brian Martin
- W.J. Morgan
- Kirstine Toohey
- A.J. Veal
Kritikken kan være fra en pacifistisk vinkel, fra et feministisk synspunkt, fra et diskursivt eller fra et magtperspektiv.
Forslag til reformer
Brian Martin foreslår reformer for at forbedre de olympiske lege. Man kunne ændre legene ved at:
- have et permanent sted såsom Athen til legene. Så skulle der ikke foregå et massivt politisk spil om hvor legene skulle foregå.
- have flere steder, så udgiften til legene ikke kun skulle løftes af en enkelt by.
- atleter kunne nøjes med at repræsentere sig selv frem for sit land.
- de kunne alle bære ens uniformer, dermed ville nationalismen blive begrænset.
- man kunne tillade at legene blev et forum for politiske budskaber
- man kan simpelthen ignorere legene.
- man kan aktivt protestere imod legene
- man kan promovere alternative lege. I 1920erne og 30erne var der arbejderes lege (i Danmark afholdt man fra 1936 til 1967 f.eks. fagenes fest).
- man kan promovere samarbejds-lege. Det kan indeholde sjove dramaer og rollespil.

Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
