Historien om De Olympiske Lege 2.del

Principperne

Det olympiske regelsæt hviler på et sæt principper:

1. Olympisme er en livsfilosofi, som forhøjer og kominerer en balanceret helhed af kroppens, viljens og sindets kvaliteter. Idet sports blandes med kultur og uddannelse, søger Olympisme at skabe en livsvej baseret på glæden ved at anstrenge sig, det gode eksempel og respekt for fundamentale universelle etiske principper.
2. Målet for Olympisme er at placere sport i tjenesten for den harmoniske udvikling af mennesket; med udsigt til at promovere et fredfyldt samfund, som arbejder for at bevare menneskelig værdighed.
3. Den Olympiske bevægelse er den samlede, organiserede, universelle og vedvarende handling af individer som er inspireret af Olympismens værdier - under IOCs øverste autoritet. Den dækker de fem kontinenter. Den når sin højde ved at bringe verdens atleter sammen ved den største sportsfestival: de Olympiske Lege. Dens symbol er de fem sammenslyngede ringe.
4. Det er en menneskeret at dyrke sport. Hvert individ må have mulighed for at praktisere sport uden nogen form for diskrimination og i den Olympiske Ånd - som kræver gensidig forståelse med venskabets ånd, solidaritet og fair play. Sportens organisation, administration og ledelse skal kontrolleres af uafhængige sportsorganisationer.
5. Enhver form for diskrimination med hensyn til land eller til personer på baggrund af race, religion, politik, køn eller på anden vis er ikke kompatibelt med at tilhøre den Olympiske bevægelse.
6. Det kræver overensstemmelse med det Olympiske regelsæt og anerkendelse fra IOC at tilhøre den Olympiske bevægelse.

Brian Martin

Ikke alle er lige begejstrede for de olympiske lege. Nogle mener, at der er andre måder for verdens lande at bruge tid og penge sammen på.

Professor Brian Martin ved University of Wollongong, Australien har skrevet en del kritiske tekster mod de Olympiske lege igennem årene. Han har kritiseret OL i en større sammenhæng med resten af verdens udvikling samt i forhold til de fælles værdier, som kommer til udtryk i FNs menneskerettigheder.

Blandt andet har han opstillet 10 kritiske punkter for at protestere mod de olympiske lege.

1. Nationalisme- IOC opstiller ingen særlige fællesstandarder for det land, som bliver udvalgt. Man understreger det nationale.
2. Kommercialisme, som det ses via stærke monopoliserende sponsorater, salg af varer, tv-sendinger og andre medier.
3. Konkurrence - derved bliver andre former for fysisk aktivitet, såsom deltagelse og samarbejde marginaliseret.
4. Mandsdominans - Kvinder er en mangel både i komiteerne og som deltagere. Der bliver lagt vægt på styrke og hastighed. Hvis man lagde vægt på præcision og specifikke færdigheder, ville det give kvinder større chancer. Kvinder skal tilpasse sig til maskulin sport. (med mere vægt på konkurrence end på samarbejde).
5. Racisme - OL er historisk baseret på europæisk elite og på vestlige sportsformer. Ikke-vestlige sportsformer og traditioner bliver i høj grad ignoreret. Tillige kan racisme mellem de enkelte OL-hold forekomme.
6. Vold - flere sportsformer er skabt på baggrund af krig (boksning, bueskydning, kampsport). Tilskuere kan blive mere aggressive. Konkurrencesport reflekterer volden i samfundet, frem for at reducere vold i resten af samfundet.
7. Berømthed - en kultur af berømmelse, som fokuserer på stjerner frem for almindelig deltagelse. Stjerner er ikke nødvendigvis gode rollemodeller, da de kun udvikler styrke på ét område, frem for fair play eller det at hjælpe andre. Vinderne bliver glamouriserede.
8. Teknologisk intensivering - udstyr, træning, psykologi og resultatsforbedrende stoffer (legale og illegale). Den bedste cykel vinder frem for den bedste cyklist. Kroppe bliver behandlet som maskiner - som et mål til at vinde. Individer og lande som ikke har avanceret teknologi bliver handicappede. Dette forstærker racismen som er indbygget i OL.
9. Tilskuere - det at være tilskuer til sportsbegivenheder integrerer dem i et dominerende værdisystem, hvor man konkurrerer for success. Dermed associeres selve livet som en konkurrence, hvor der er fair regler, at de fleste belønninger går til vinderne, og at taberne kun har sig selv at takke for, at de taber. Dette svarer også til at fastholde arbejdere i trædemøllen.
10. Regeringers undertrykkelse - OL skaber begrænsning i frihed. De enorme publikumsmængder og OLs store symbolværdi betyder, at forskellige grupper vil ønske synlighed ved at forstyrre legene. Derfor er det nødvendigt med særlige love og masser af politi for at beskytte legene.