Spring til sidens indholdSpring til sidens menuSpring til sidens bund• Top
• Indhold
OL-flamme ©UNI-C
 

De antikke og moderne sommerlege

Den olympiske historie kan opdeles i de antikke lege og de moderne lege. De første olympiske lege blev afholdt for mere end 2000 år siden. I næsten 1500 år gik legene næsten i glemmebogen, men i 1896 begyndte det, vi kalder de moderne olympiske lege.

Længdespring

I den græske oldtid afholdt man Olympiske Lege i årene 776 f.Kr. til 394 e.Kr.
De Olympiske Lege var en del af en religiøs fest afholdt til ære for guden Zeus.

I tiden mellem oldtidens olympiader og De "Moderne Olympiske Lege" som vi kender i dag har der været afholdt enkelte olympiader som vi kender til i dag.

En idealistisk græsk emigrant Evangelos Zappas finansierer olympiske lege i Athen i 1859. Der bliver gjort nye forsøg i 1870, 1875 og 1889, men det ender i fiasko på grund af manglende organisation.
I 1890 oplever franskmanden Pierre de Coubertin olympiske lege i England, hvor man havde genoptaget ideen i landsbyen Much Wenlock. Pierre de Coubertin tager initiativ til et møde i Paris i 1894, hvor IOC (Den Internationale Olympiske Komite) oprettes og man beslutter at afholde de første moderne Olympiske Lege i Athen i 1896.

De olympiske lege i Atlanta i 1996 var indledningen på den 26. olympiade (en olympiade er en periode på 4 år).

I Athen år 2004 indledtes den 28. olympiade og det var de 25. olympiske lege.

I Sydney år 2000 indledtes den 27. olympiade og dermed den første olympiade i det nye århundrede.

Tre gange har man måttet aflyse:

Legene i Berlin 1916 måtte aflyses som følge af Første Verdenskrig, (1914 -1918).

Det var desuden besluttet, at sommerlegene i 1940 skulle have været holdt i Tokyo, men på grund af japanernes overfald på Kina, blev de flyttet til Helsinki. Her måtte man dog aflyse på grund af Sovjetunionens angreb på Finland.

I 1944, hvor legene skulle have været holdt i London, blev de aflyst på grund af Anden Verdenskrig, (1939-1945).

Siden 1948 har de Olympiske Lege været afholdt hver gang uden afbrydelse. Mens der i de 52 år fra 1896 og frem til 1948 blev afholdt ti olympiske lege plus ekstralegene i 1906, er der i de 52 år fra 1948 og frem til 2000 blevet afholdt 13 olympiske lege.

 

Legene i Sydney 2000
Legene blev åbnet den 13. september 2000 af Australiens generalguvernør Sir William Deane, og den olympiske ild blev tændt af Kathy Freeman, 400 meter løberen, der senere vandt guld, og som nedstammer fra den oprindelige australske befolkning (aboriginerne).

11.116 aktive deltog, fordelt med 6.962 mænd og 4.254 kvinder, og den danske trup, der vandt seks medaljer, omfattede 54 mænd og 43 kvinder. I alt 199 lande deltog.

Danmark hjemførte to guld-, tre sølv- og en bronzemedalje.

 

Legene i Athen 2004
Legene blev åbnet den 13. august 2004 og sluttede den 29. august 2004.

10.500 aktive deltog i 28 forskellige sportsgrene og i alt 202 lande var med. Danmark hjemførte 2 guld og 6 bronzemedaljer.

 

Det olympiske flag:

De fem sammenflettede olympiske ringe symboliserer de fem kontinenter i samarbejde. Oprindeligt kunne alle verdens flag laves af farverne i det olympiske flag, den hvide baggrund og de fem farver i ringene.

 

Tidslinjen

Se her hvornår og hvor der har været afholdt OL.

Læs mere om Tidslinjen

Mere om historien

På Danmarks Idræts-Forbunds hjemmeside kan du også læse mere om hvordan De Olympiske Lege har udviklet sig igennem tiderne.

Les Jeux Olympiques

Fransksproget site om de antikke olympiske lege. Seriøst og omfattende. Masser af materiale. Rigt illustreret. Indeholder antkke tekster på originalsprogene og i fransk oversættelse. Også afsnit om legene i Nemea og Delfi.

Velegnet til tværfagligt forløb mellem klassiske fag og fransk i gymnasieskolen.

Læs mere om Les Jeux Olympiques

The Ancient Olympics

The Ancient Olympics

En fremragende side som fortæller en masse omkring de olympiske lege i det gamle Grækenland. Find svar på hvilke discipliner der blev konkurreret i, filosofien bag Legene oma. Velegnet til emnelæsning på valghold.

Velegnet til fordybelse i idrætsteori i ungdomsuddannelserne.

OL-studiet

På OL-studiets hjemmeside finder du også masser af information om historien og ideer til undervisningen.

Wiki sports-leksikon

DR SportsWiki er et sportsleksikon, der laves i et samarbejde mellem Wikipedia, DR og dig. Her skriver vi sammen et leksikon over bl.a. sportsgrene, sportsarrangementer og sportspersonligheder.

Vinterlegene

Hvordan opstod vinterlegene?

Kunstskøjteløb var olympisk disciplin ved sommerlegene i London i 1908. Det fik en italiener Eugène Brunetta d'Usseaux til at opfordre til at gennemføre selvstændige vinterlege. Dette forslag mødte modstand fra bl.a. de nordiske lande, der så det som en trussel mod de Nordiske Lege, der var afholdt i Sverige siden 1901.

I 1920 havde man både kunstskøjteløb og ishockey på det olympiske program.
I 1924 deltog 258 sportsudøvere fra 16 lande i den Internationale Vintersportsuge i Chamonix. Konkurrencerne i Østfrankrig blev en succes og det fik IOC til i 1925 at beslutte sig for at afholde de officielle vinterlege i 1928.

Hvor ofte afholdes vinterlegene?

Fra 1928-1992 fulgte vinterlegene sommerlegene, det vil sige vinterlegene blev afhold i begyndelsen af samme år, hvor sommerlegene skulle afholdes i august. I 1986 vedtog IOC dog at placere vinterlegene forskudt i forhold til sommerlegene, første gang i 1994. Med kun 2 år mellem olympiske lege (skiftevis vinter og sommer) dette skete især for at kunne skaffe flere sponsorer og bedre tv-kontrakter.

Mere om Vinter-OL (DIF)

Beskrivelser af Vinter-Ol i perioden 1924-1994; Vinter OL-medalje mv.  Det er  Danmarks Idræts-Forbund der står for sitet.

Oldtidens Olympiske Lege

Sport blev brugt som en optræning af soldater. Sporten blev brugt som et led i opdragelsen af den demokratiske borger, som gerne skulle være fuldkommen, smuk og ædel. Man dyrkede den atletiske krop, blandt andet i kunsten.
De gamle grækere var sande konkurrencemennesker. De konkurrerede om alt, også indenfor kunst, musik, poesi. Der var en stor ære i at vinde i sport. Efter oldtidens græske kultur blev et menneske bedømt efter sine præstationer. Mennesket opnåede anerkendelse efter sine bedrifter og dette gjorde at sporten udviklede sig fra at være noget alle deltog i, til at være noget nogle få deltog i, mens flertallet så på. Allerede i det 5. århundrede f.Kr. kan der spores en form for professionalisme indenfor sporten. Deltagerne blev bespist af det offentlige, de fik deres egne trænere og man udviklede sportsanlæggene og træningsmetoderne.

Kvinder og olympiske lege

I de oprindelige lege (religiøse fester til ære for Zeus) var det kun mænd, som var aktive deltagere. Imidlertid blev der samtidig blev afholdt en fest til ære for Zeus' kone Hera.

Ved Hera-festivalen (eller -legene) havde man løb for ugifte piger. De var opdelt i tre aldersgrupper. De løb om kap på samme bane som mændene gjorde ved Zeus-legene. Dog løb de en anelse mindre. Vinderne i løbene fik lov til at deltage i ofringen af en okse til Heras øre. Festen var organiseret og ledet af 16 kvinder fra byen Elis. Festen blev afholdt hvert fjerde år, når Hera fik en ny robe (peplos) på i templet.

De ugifte piger kunne også være tilskuere til mændenes og drengenes lege ved Zeus-festivalen. Men gifte kvinder måtte hverken deltage i Hera-legene eller til Zeus-legene. Der var dødsstraf for at overtræde den regel.

Sportsbegivenheder for kvinder blev først tilføjet til det moderne olympiske program i 1900 i Paris. Den første kvinde-marathon blev afholdt i Los Angels i 1984.

 

Se også: Were the ancient Olympics just for men?

Faktalink

FaktaLink (Dansk BiblioteksCenter) er et elektronisk tidsskrift, der behandler aktuelle, hotte og mere komplicerede emner typisk til brug i undervisningen. FaktaLink har også udarbejdet historisk materiale om De Olympiske Lege.  FaktaLink er en del af SkoDa, som kræver SkoleKom-login.

DIF

Historisk udvikling, organisation og værdier.

Tv2´s OL sider

På TV2´s hjemmeside om OL kan du også læse mere om historien for hver enkelt af de afholdte OL.