
Grundskolen
OL - The Games - The Olympics - Legene.
Alle ved, hvad vi taler om. Allerede inden legene begynder, fyldes medierne med artikler, historier, eventyr og tragedier i forbindelse med denne verdens største idrætsbegivenhed.
Grundskolen


Om
Faglig inspiration
Et tema om OL er aktuelt og kan involvere de fleste af skolens fag. Her er fagsider, men under punkterne "Tværfaglige emner" angives både de faglige mål, der kan byde ind til emnet samt nogle emner, der kan arbejdes med i en tværfaglig problemstilling. Man kan arbejde bredt eller smalt, mulighederne er mangfoldige. God fornøjelse. Nogle fagoplæg findes her på siden, og så er der links til de oplæg som findes på fagsiderne.
Tværfaglige projekter
Her finder du eksempler på hvordan OL tværfagligt kan indgå i undervisningen. Opdelt på OL for mellemtrin og på ældste trin, samt litteratur.
Engelsk
Inside out fra Macmillan
Vil du beskæftige dig med Olympic Games i Beijing i forbindelse med engelsk, er der ikke en meget nemmere vej end gennem InsideOut fra Macmillan, der tilbyder gode og kopiklare tekstopgaver af samme type som de danske FSA prøver. Desuden links til andet relevant OL materiale på det rigtige niveau til 7. - 10. klasse.
InsideOut tilbyder desuden gratis opgaver direkte i din mailbox hver uge. Læs mere på Faglig Inspiration.
Breaking News English
Breaking News English har et komplet undervisningsforløb til de ældste med titlen "Beijing citizens learn Olympics manners".
Idræt
Qianball
På EMU's fagside om idræt i grundskolen er der en beskrivelse af qianball [tjingball]. Det er et populært spil i Kina. Det foregår med hold over et lavt net med bolde, som er fastgjort med elastik, så de vender tilbage til modspilleren.
Tysk
OL og Tyskland (word-dokument)
OL og Tyskland
To gange har Tyskland været vært for De Olympiske Lege. Begge gange blev sommerolympiaderne brugt til politiske demonstrationer. Første gang i 1936, hvor Adolf Hitler brugte OL festen til at vise hele verden den nye, nazistiske ideologis styrke og markere, at det ”nye” Tyskland havde planer om at blive et europæisk ”storrige”. Dette førte allerede 3 år senere til 2. verdenskrig. Anden gang var under OL i München i 1972. Den åbnede i fred og fordragelighed den 26.august 1972; men den 5. september angreb 8 unge palæstinensere det israelske idrætshold, dræbte 2 og tog andre 9 som gidsler. Det er tankevækkende, at denne olympiade, der som den første blev genstand for terrorhandlinger, officielt sluttede den 11. september 1972.
Matematik
Matematik og Olympiske lege
Måske bør eleverne vide at der findes olympiske lege i matematik og i datalogi, og hvordan Danmark klarer sig i den sammenhæng. Men netop nu ligger der nok mere fokus på de mere sportsligt traditionelle olympiske lege. Her er nogle muligheder for at arbejde med matematik i den forbindelse.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
